Angst

Bekymringer kan udvikle sig til angst, når de vokser sig så store og vedholdende, at de påvirker ens hverdag i en sådan grad, at angsten bliver hæmmende for ens livsudfoldelser og daglige gøremål.
Symptomerne på angst kan komme til udtryk både fysiologisk, følelsesmæssigt, kognitivt (tankemæssigt) og adfærdsmæssigt.

Fysiologisk reagerer kroppen ved at gå i alarmberedskab blandt andet med øget udskillelse af kortisol og adrenalin og stigende puls og blodtryk som led i en kamp/flugt-reaktion. De fysiologiske reaktioner forbundet med angst medfører hurtigere hjertebanken, vejrtrækningsproblemer, kvalme, rysten og svede- eller kuldeture.

Følelsesmæssigt kan angsten vise sig som uro, anspændthed eller panik blandet med vrede, irritabilitet, skam eller depressive følelser.

Kognitivt kan angsten vise sig ved tanker og forestillinger om den faretruende situation, mulige undvigelsesmanøvrer og konsekvenserne ved den situation man frygter. Ofte overvurderes konsekvenserne af de situationer man frygter, og sandsynligheden for, at det, man frygter, vil ske. Derimod bliver ens egne ressourcer til at håndtere den frygtede situation ofte undervurderet.

Adfærdsmæssigt kan angsten dels vise sig i kropsholdning og ansigtsudtryk, dels som undgåelsesadfærd, der sigter mod at undgå eller imødegå den truende fare, man oplever eller forestiller sig.

Forskellige typer af angst
Der findes mange forskellige former for angstlidelser. Diagnostisk inddeles angstlidelser i tilstande opstået i barndommen: separationsangst, fobisk angsttilstand, social angsttilstand og generaliseret angst samt angsttilstande opstået i voksenalderen: fobiske angsttilstande (agorafobi, agorafobi uden panikangst, agorafobi med panikangst, socialfobi, enkeltfobi), andre angsttilstande (obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)), akut belastningsreaktion, posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), panikangst, generaliseret angst og lettere angst-/depressionstilstand.

Derudover ses angst meget ofte som et symptom ved en lang række andre problemer, blandt andet depression, eksamens-og præstationsangst, perfektionisme og spiseforstyrrelser.

Her på hjemmesiden kan du læse mere om de forskellige typer af angstlidelser og deres symptomer og mulige årsager.

Årsager til angst
Mange børn har i perioder af deres opvækst symptomer på angst og bekymring. Således ses det som en naturlig del af ethvert barns udvikling, at det på bestemte udviklingstrin f.eks. er bange for mørke og bange for at lægge sig til at sove om aftenen. Det karakteristiske ved den type normale angstreaktioner er, at barnet i reglen kan beroliges af forældrene og således i de fleste tilfælde kan overvinde sin angst. Hos nogle børn har angsten dog en sådan karakter, at den bliver forstyrrende for barnets udvikling.

Årsagen til udvikling af angst er kompleks, og både genetiske faktorer, temperament, negative livsbegivenheder, barnets evne til følelsesregulering, aktuelle familiemønstre etc. synes at have betydning for det enkelte barns udvikling af angst.

Personlige og temperamentsmæssige faktorer såsom generthed, særlig sensitivitet og tilbagetrukkethed kan øge sårbarheden for udvikling af angst. Risikoen for udvikling af angst øges, når disse sårbarhedsfaktorer kombineres med stressfulde livshændelser. Nogle mennesker er generelt mere angstprægede end andre, og der er således stor individuel variation i forhold til, hvor stor den enkeltes belastningstærskel er.

Jeg giver psykologisk behandling, støtte og rådgivning omkring Angst.

Ring og hør nærmere på 42198885 eller skriv en mail til helle@boernepsykologviborg.dk.