Skip to main content

Højtbegavede

Højt begavede børn/unge har et stort potentiale for læring og udvikling, men er også i højere risiko end andre for at mistrives.

Hvad er det at være højt begavet?

Formelt betyder det at man har en IQ målt på en intelligent test (WISC-5) på omk. 130 eller højere.

Højt begavede børn kan have en jævn profil, hvor de forskellige mål på intelligens alle er høje, eller der kan være specifikke områder barnet/den unge scorer særlig højt. F.eks. kan et højt begavet barn/ung være særlig god i de sproglige test i intelligensprøven og et andet barn/ung kan være højest på de perceptuelle prøver osv. Det er dig ikke så meget det tal, men hvordan barnet/den unge tilegner sig kundskab og færdigheder, hvordan barnet/den unge opdager sammenhænge og analyser og undersøger sin omverden og hvordan de kommunikerer til andre, hvad de oplever og interesseret sig for. Højt begavede børn/unge har et stort potentiale for læring og udvikling, men er også i højere risiko end andre for at mistrives. Det er der mange potentielle grunde til.

Hvad har højt begavede børn brug for?
Højt begavede børn, vil altid være såkaldt “asynkront” udviklet. Det vil sige, at barnet på nogle områder fremstår meget veludviklet og fremme i skoene, og på andre områder er “bagud” eller gennemsnitlig sammenlignet med jævnaldrende. Den følelsesmæssige udvikling kan ikke fremskyndes på samme måde som den intellektuelle udvikling. Alle børn er følelsesmæssig afhængige af de omgivelser og omsorgspersoner de har omkring sig for at trives og udvikle sig. De er afhængig af med- indlevelse, følelsesregulering, trøst og forståelse for at trives.

Det kan være forvirrende for omgivelserne, at man i det ene øjeblik taber i skak, eller diskuterer et komplekst emne med barnet, og i næste øjeblik, er barnet knust over, at det ikke kan lyne sin jakke eller lignende. Og barnet har brug for, at man møder dem i øjenhøjde begge steder. Højt begavede børn kan fremstå som gammelkloge og optaget af komplekse emner, som universets oprindelse, Gud, uendeligheden, døden, tyngdekraften og andre komplekse sociale, fysiske, matematiske, kemiske, biologiske og samfundsmæssige spørgsmål.

Mange højt begavede børn, er på evig jagt efter forståelse, forklaringer, knække koder, og komme videre til næste kode. Verden er et spændende sted, med uendelig mange mysterier, som det højt begavede barn, med hjælp fra omgivelserne, ønsker at kaste sig ud i og finde ud af. Fordi højt begavede børn tit er gode til at se komplekse sammenhænge og knække koder, vil de tit have en tendens til at prøve at gøre dette også når det gælder sociale relationer og følelser.

At tænke sig til hvordan sociale og følelsesmæssige fænomener fungerer, fremfor at følge sin intuition, kan give barnet udfordringer, særlig når barnet når den alder hvor meget af kommunikationen forgår mellem linjerne, med humor, ironi, flirt, sarkasme etc. Her kan det være svært for det højt begavede barn, på en naturlig måde at koble sig på andre, og forstå hvad der foregår. For hvad er det vedkommende egentlig mener?

De kan have svært ved at være socialt strategiske, det vil sige, at tilpasse sin adfærd og kommunikation således at det f.eks. fører til popularitet og undgåelse af konflikter. Her ser man tit, at højt begavede børn siger hvad de mener, også selv om det fører til negative sociale konsekvenser for dem selv. Dette er både en styrke og en sårbarhed i en gruppe- dynamik, og noget man skal hjælpe det højt begavede barn med at håndtere og forstå. Nogle højt begavede børn kan få en uheldig “politimands” – rolle i klassen. Det kan være svært for det højt begavede barn at sige pyt, når regler brydes, eller aftaler ikke overholdes, eller planer laves om fra det ene øjeblik til det næste. Højt begavede børn, har tit en høj retfærdighedssans, og oplever verden som forudsigelig og tryg når regler er tydelige/ eksplicitte og man kan regne med at de følges Her har højtbegavede børn brug for, at man viser, at man prøver at sætte sig ind i hvordan barnet oplever verden, og hvorfor noget opleves om meget uretfærdigt, samtidig som barnet lærer at finde strategier som har positive konsekvenser for barnet socialt. Dette er en fin balance, som kan være svær at ramme, da man som forælder tit ønsker, at barnet (hurtigt) bliver bedre til at sige pyt og lærer at ikke tage det så nært, når noget ikke går som barnet havde forestillet sig og ønsker.

Højt begavede børn har som alle andre børn og voksne, brug for at udfordres og lære noget nyt. Det kan være mere krævende for omverden at få et højt begavet barn til at opleve at det lærer noget nyt, og er i ved sin grænse for udforskning hvor det er overkommeligt, men stadig lidt svært at knække koden. Her i denne grænse trives højt begavede godt. De har også brug for pauser fra læring, og bare være til, lege, se fjernsyn og anden afslapning, men et højt begavet barn vil typisk komme i mistrivsel hvis det ikke får udfordringer som er lige på grænsen af hvad de kan forstå, da det at opnå ny forståelse og se nye sammenhænge, er med til at verden føles spændende og vedkommende. Det giver en stor glæde og tilfredsstillelse, og skal gerne ske hver dag. Dette er nok noget af grundene til, at en del højt begavede børn bliver urolige, rastløse og under yder i skolen og derhjemme. Hvis det ikke er noget nyt for dem at lære, falder engagementet og motivation. De har brug for et nyt analyse- niveau.