Indlæringsvanskeligheder

Vi skal holde op med at lede efter nogen at give skylden, hvis et barn har indlæringsvanskeligheder. Om det er i skolen, hos forældrene, i samfundet eller i den neurologiske arv, årsagen skal findes, er ikke særlig interessant.

Derimod er det overordentligt vigtigt, at lærere og forældre kan aflæse de signaler, et barn udsender, når det har indlæringsvanskeligheder, så de i fællesskab kan lægge en plan til løsning af problemerne – både hjemme og i skolen.

Det er også vigtigt at understrege, at der ikke er tale om sygdom, dovenskab eller retarderet hed, men måske koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt, motoriske vanskeligheder, sprogproblemer, dagdrømmeri, rastløshed og så videre. Der skal sættes ord på problemet, så det får krop og fylde og kan bearbejdes. Hvis barnet selv forstår, hvad der er galt, bliver problemet mindre.

Endelig skal alle – voksne som børn – være klar over, at ikke to hjerner arbejder ens. Vi har alle vores stærke og svage sider, og det gælder om at udnytte de stærke sider, samtidig med at de svage stimuleres. Man er ikke syg eller dum i hovedet, fordi man ikke kan finde ud af matematik. Vi har alle noget, vi er gode eller mindre gode til, og det er ikke bedre at kunne regne med brøker, end det er at kunne skille en cykel ad. Alle kan lære. Men måden, man lærer på, kan være forskellig. Derfor skal undervisningen indrettes specielt til hver enkelt elev.

– En lærer kan ikke bare hælde information ud og så tro, at alle kan forstå, hvad der bliver sagt.

– Det svarer jo til, at alle patienter, der kommer ind på et hospital, får den samme medicin.

– Vi har alle vores egen måde at tilegne os stoffet på. Derfor må lærebøger, fremgangsmåde og lektiemængde variere fra elev til elev.

– Hvis matematik får eleven til at gå i baglås, så lad faget hvile nogen tid, gå langsommere frem eller prøv med en anden indgangsvinkel. Lad for eksempel eleven beregner forskellige ting i virkeligheden såsom antal cyklede kilometer på en uge og gennemsnitsfarten. Men det forhadte fag må ikke skæres bort, og i den tid, det ligger stille, skal det erstattes med noget, eleven er virkelig god til.

– Eleven skal få en fornemmelse af succes ved at arbejde hårdt med noget, han eller hun er god til. Oven på sådan en succes kan man så arbejde videre med matematikken eller skriveøvelsen, eller hvad der nu var problemet.

Lær at forstå signalerne

– Børn med indlæringsvanskeligheder sætter en slags forstørrelsesglas på lærerens undervisning. Hvornår er det, at eleven ‘står af’? Hvordan kommer vi over den hurdle? Hvad vil det sige at lære?

– Og læreren skal lære at lytte til børnenes tale: Leder de efter ordene? Bruger de alt for enkle, ikke-alderssvarende ord? Fuldender de ikke sætningerne? Svarer de med enstavelsesord og vægrer sig ved en detaljeret fremstilling? Så skal der nemlig gribes ind. Der skal lægges en undervisningsplan for det pågældende barn i samarbejde med forældrene og en psykolog eller læsekonsulent tilknyttet skolen.

– Det gælder om at diagnosticere problemet og afmystificere det. Ikke mindst over for barnet. Der må ikke være tale om en etikette, men om et forbigående problem, som kan fjernes. Visse ting er helt enkle at kurere, når først lærer og elev bliver opmærksomme på dem.

Indlæringsvanskeligheder kan defineres som en forsinket indlæring af de grundlæggende færdigheder. Hvis det kniber med evne, viden eller arbejdsmetode, så er der indlæringsproblemer. Og det skal der tages fat på med det samme.

Ring og hør nærmere på 42198885 eller skriv en mail til helle@boernepsykologviborg.dk.