Autismespektrumforstyrrelser

Autismespektrumforstyrrelser er kroniske tilstande, som præger barnet eller den unge livet igennem. At forstyrrelserne er gennemgribende, vil sige, at de præger barnets udvikling på alle områder og dets udfoldelse i alle situationer. Prognosen med hensyn til social funktion i ungdom og voksenalder er i høj grad afhængig af IQ samt af, om barnet har udviklet et sprog.
Fælles for alle med autismespektrumforstyrrelser er vanskeligheder ved at indgå i socialt samspil og kommunikation på en umiddelbar, gensidig måde. Desuden er der rigiditet i fantasilivet, som kommer til udtryk ved, at børn med en autismespektrumforstyrrelse har vanskeligheder ved at lege spontant med andre børn og senere i livet at indgå fleksibelt i spontant samspil med andre, både privat og arbejdsmæssigt.
Autismespektrum henviser til, at der er tale om vanskeligheder inden for de tre ovennævnte områder, der varierer i sværhedsgrad fra lette vanskeligheder, som de ses i den generelle befolkning, til forstyrrelser, der påvirker personens funktionsniveau i svær grad. Autismespektrumforstyrrelser er således utrolig komplekse og udgøres af en meget forskelligartet gruppe. Selv om der er nogle fundamentale områder, hvor der ses vanskeligheder, er det vigtigt at holde sig for øje, at hvert enkelt barn, unge eller voksne med en autismediagnose er placeret et individuelt sted på dette spektrum, og at der ikke er to med en autismediagnose, der er ens.
Mennesker med autismespektrumforstyrrelser har en øget sårbarhed for stress, og længerevarende stressbelastning kan udløse psykiske komplikationer med angst, depression eller spiseforstyrrelser. Ved hjælp af tilstrækkelig støtte og en hverdag, der er struktureret, genkendelig og forudsigelig, kan man forebygge, at komorbide vanskeligheder udvikles.
Autismespektrumforstyrrelser inkluderer i ICD -10 forskellige diagnoser, hvoraf de tidligst beskrevne er infantil autisme og Aspergers syndrom. I ICD-10 er de forskellige diagnoser inden for autismespektret:

• Infantil autisme
• Atypisk autisme
• Gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret (GUU)
• Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, andre GUA)
• Aspergers syndrom

Den seneste udgave af det amerikanske diagnosesystem DSM-5, som udkom i 2013, har fjernet de enkelte diagnoser inden for autismespektret. I DSM-5 er det sociale og det kommunikative område blevet slået sammen til at udgøre ét område. Derudover er øget eller svækket sensitivitet over for sanseoplevelser blevet tilføjet som et diagnosekriterium.

Årsagen til, at man i DSM-5 er gået bort fra de enkelte autismediagnoser, kan blandt andet skyldes, at det kan være vanskeligt at foretage en diagnostisk afgrænsning imellem dem. En fordel ved at fjerne de enkelte diagnoser er, at opmærksomheden rettes mod det enkelte barns individuelle vanskeligheder og kognitive funktion (intelligensniveau). Blandt andet er der i de seneste år kommet større fokus på, hvorvidt piger/kvinder har en særlig profil inden for autismespektret.
I 2018 forventes ICD-11 at udkomme, og en del tyder på, at autismediagnosebeskrivelserne i ICD-11 kommer til at ligne DSM-5 til en vis grad. Da ICD-10 stadig er gældende frem til 2018, kan du stadig læse om de forskellige særskilte autismediagnoser her på hjemmesiden (se i menuen).
Her på siden har vi også beskrevet den særlige profil for piger og kvinder på utismespektret, den særlige PDA-profil (Pathological Demand Avoidance) og NLD (Nonverbal Learning Disorder).

Jeg er specialiserede i autismespektrumtilstande, og giver psykologisk og pædagogisk behandling, støtte og rådgivning omkring vanskeligheder inden for autismespektret tilpasset den enkeltes vanskeligheder og behov.

Ring og hør nærmere på 42198885 eller skriv en mail til helle@boernepsykologviborg.dk.